Mono og Stereo – lydoptagelser
I jagten på den gode lyd spiller også valget mellem stereo- og monooptagelser ind. De to optageformer er meget forskellige og har hver deres styrker og svagheder. Har man mulighed for både at optage i stereo og mono, skal man være bevidst om, hvilke type lydoptagelse der egner sig bedst til det givne lydbillede.
Langt de fleste mikrofoner, der sælges til hjemmebrug, er stereomikrofoner. Det betyder dog ikke, at det nødvendigvis er det bedste valg, når man skal investere i en mikrofon. Til fx nyhedsudsendelser på tv optager man sjældent i stereo, da det langt fra altid tilføjer noget til historien. Fx er lyden af tale stort set altid monolyd, da den kun kommer et sted fra.
Derimod er musikken, der lægges på tv-programmet, ofte i stereo, da man her i langt højere grad får glæde af bredden i lyden. Optager man reallyd i stereo, er det med til at give en bedre fornemmelse af det sted, man befinder sig, man får formidlet en masse atmosfære. Uden at tænke over det, opfanger vores øre hurtigt, om en optagelse fx foregår indendørs, fordi man hører diffus lyd, der kastes tilbage fra væggene, eller udendørs, fordi der ingen diffus lyd er.
Stereo
Stereo er et forsøg på at gengive den måde, vi normalt lytter på, gennem to kanaler – ørene. I princippet er stereo to monomikrofoner, der opfanger hver deres lyde under optagelserne. Lydene bliver lagt på hvert sit lydspor, der ved afspilning føres til hver sin højtaler. Professionelle lydfolk vil typisk optage stereo med to monomikrofoner, men på mange videokameraer er de to mikrofoner bygget sammen til en mikrofon. Inden i den ene mikrofon sidder der to adskilte monomikrofoner, som opfanger hver deres lyd.
Stereo i optagelsen
Når man optager koncerter, er det klart en fordel at optage i stereo. Her får lydbilledet lov til at udfolde sig i sin helhed. Ynder man at gå ud i skoven og lave filmoptagelser af fugle, kan man få en smuk stereolyd af fuglekvidder. Også hvis man filmer motorsport, giver det en god effekt, når bilen drøner forbi og lydmæssigt bevæger sig fra det ene øre til det andet. Når man optager familien til hverdag og fest, kan stereo også være en fordel, da man ikke helt kan vide, hvor den interessante lyd kommer fra. Her supplerer stereolyden den brede retningskarakteristik, så man ikke behøver at pege mikrofonen direkte mod lydkilden. Man skal dog sørge for at være tæt på lydkilden, hvis man skal kunne hører, hvad der bliver sagt.
Mono
Vores ører er meget følsomme instrumenter, og i samspil med hjernen sorterer vi kraftigt i, hvad der slipper igennem til vores bevidsthed. Det kan en mikrofon ikke, og derfor kan det være en fordel at bruge mono i optagelsen. Med kun én mikrofon bliver lydbilledet dermed mere enkelt. Laver man optagelser, hvor man klart og tydeligt skal kunne høre, hvad én person siger, som fx et foredrag eller et interview, er mono ofte en fordel. Her undgår man, at skramlen fra kaffekopper og anden uvedkommen lyd kommer med på optagelserne.
