Title Image

Trepunktslyssætning

Trepunktslyssætning

Den klassiske trepunktslyssætning bruges især, når man laver interviews eller fiktionsfilm. Det giver smukke optagelser, men tager selvfølgelig længere tid at arrangere. Bruger man primært videokameraet til at filme familiebegivenheder, vil et lille kendskab til lys være rigeligt. Ønsker man derimod at arbejde med et mere avanceret billedudtryk, må man have et lidt større kendskab.

 

Her beskrives den klassiske trepunktslyssætning, som er tilstrækkelig i langt de fleste situationer. Billedeksemplerne her viser et ansigt, men man bruger den samme teknik, hvad enten man laver billeder af en hund, en stol, en porcelænsfigur eller hvad det nu kan være.

Hovedlys

Hovedlys - TrepunktslyssætningHovedlyset repræsenterer solen og er bestemmende for den blikretning, billedet får. Det betyder, at hvis hovedlyset kommer ind fra venstre side, skal motivet se mod venstre og der skal være luft i venstre side af billedet. Blikretningen, eller bevægelsesretningen, understøttes på den måde af lysets retning.

 

 

Start altid med at placere hovedlyset, og stil lampen, så der ligger en skygge på den modsatte side af ansigtet/motivet. På den måde får man skabt dynamik i billedet.

Det vil typisk sige, at lampen skal placeres i en vinkel på 35 til 45 grader fra kameraet.

 

Udfyldningslys

Udfyldningslys- trepunktslyssætningKaldes også blødlys. Udfyldningslyset virker som opblødning for hovedlyset, så kontrasterne ikke bliver for hårde.

 

 

 

 

Pas på ikke at fjerne skyggerne helt, da de er vigtige for retningsbestemmelsen og dynamikken i billedet. Lampen placeres tæt på kameraet, på den modsatte side af hovedlyset. Lysstyrken må ikke være så kraftig som hovedlysets.

Kantlys

Kantlys - TrepunktslyssætningFor at få motivet til at skille sig ud fra baggrunden, belyser man det bagfra, så det får en lyskant.

 

 

 

 

Lampen anbringes på den samme side som udfyldningslyset i en skrå vinkel bag motivet. Heller ikke her må lysstyrken være kraftigere end hovedlyset.

 

Trepunktslyssætning

Trepunktslyssætning

Ansig belyst med hovedlys, udfyldningslys og kantlys.

 

 

 

 

Baggrundslys

I stedet for kantlys kan man vælge at fremhæve baggrunden ved at belyse den med den tredje lampe. Det afhænger helt af, hvad der klæder motivet bedst.

Har man fire lamper, kan man også vælge at have både kantlys og baggrundslys.

Tags: