Title Image

Video handler meget lidt om teknik – Video handler om følelser

Video handler meget lidt om teknik – Video handler om følelser

Jeg møder ofte mennesker der er bange for at kaste sig over video, fordi de er bange for, at de ikke kan finde ud af teknikken. Men video handler meget lidt om teknik, det handler meget mere om følelser.

 

Teknikken skal selvfølgelig være på plads, for at man kan optage en video, men det er langt fra den største udfordring, når man selv skal lave film til hjemmesiden. I virkeligheden skal du fokusere langt mere på historien, men det er der nu også råd for. Det vender jeg tilbage til senere.

 

I første omgang skal du blot have det mest nødvendige udstyr på plads. Et kamera, et stativ og måske en mikrofon. Du vil i løbet af meget kort tid kunne kunne koble disse tre genstande sammen og trykke på optageknappen. Video handler IKKE om teknik.

 

Når man laver en stor hollywoodfilm, er det selvfølgelig en teknisk kompliceret proces med store lamper, mange mikrofoner og avancerede kameraer. Men det er jo ikke det, du skal lave, hvis du selv vil lave film til din hjemmeside. Her skal du begynde med helt enkle optagelser. Måske laver du dine første film i en eller to billedbeskæringer. Du sætter dit kamera på stativet og laver en pæn beskæring. Der skal være en mikrofon (i nogle tilfælde kan den indbyggede telefon i din smartphone bruges) der fanger lyden. Lyset kan komme fra vinduet eller stuelamper. Så simpelt kan det gøres.

 

Film fungerer bedst når vi kommunikerer følelser. Det er ligegyldigt om det er en tegneseriefigur der vender mundvigene nedad, eller om det er dig selv der sidder og videoblogger. Vi skal kunne mærke dig, ellers virker det ligegyldigt og uvedkommende.

 

For at finde frem til hvad det er filmen skal formidle og hvordan, kan du besvare følgende spørgsmål.

 

  • Hvilken følelse skal filmen skabe?
  • Hvilke ord skal du bruge for at formidle den følelser?
  • Hvordan kan du understøtte følelsen med bevægelser og mimik?

 

Herefter skal du øve teksten igennem til den falder dig naturlig. Her kan du med fordel dele lave en punktopstilling, af det du vil fortælle. Det er typisk lettere at huske.

 

Når du du har rimeligt styr på, hvad det er du vil fortælle, så kan du også begynde at koble følelser på det du siger.

 

Som med alt andet så gør øvelse mester. I begyndelsen vil du bruge længer tid på at lave en film, men med tiden vil det falde dig mere naturligt, og processen vil være hurtigere.

 

Men lige meget hvad så kan jeg love dig, at du kommer til at bruge mere tid på indholdet, end du vil bruge på teknikken. For video handler meget lidt om teknik – video handler om følelser.

 

Kira Paulli,
Pixiweb

Tags: