Title Image

Lys med en lampe

Lys med en lampe

Har man kun én lampe til rådighed, kan man godt nå rigtig langt med den alene. Her tager man udgangspunkt i det lys, der i forvejen er til stede, og så bruges lampen til at hæve niveauet eller at styrke lysretningen i billederne.

Udgangspunktet for lyssætningen med én lampe er en trepunktslyssætning.

 

Filmer man fx i et rum, hvor der kommer lys ind udefra, kan man bruge lyset fra vinduet som hovedlys. Den ene lampe kan så bruges til udfyldningslys. På den måde undgår man, at kun den ene side af ansigtet er belyst fra vinduet, og at den anden side henligger i mørke. Baggrunden kan belyses med almindelige lamper, eller man kan undlade det helt. Ofte virker det godt at placere en stuelampe i baggrunden af billedet. Dels belyser den så baggrunden, dels virker den dekorativ.

lyssætning- uden lampe
Uden lampe
Med lampe

Diffust lys

Filmer man et sted, hvor man som fotograf vil bevæge sig meget rundt i miljøet, er en trepunktslyssætning sjældent løsningen. Lamperne vil ofte komme i vejen og være mere til besvær end til gavn. Dertil kommer, at lyssætningen skal laves til hvert enkelt billede, og det tager lang tid at arrangere. I stedet kan man vælge at hæve det generelle lysniveau.

 

Man skal bruge en forholdsvis kraftig lampe, fx en rødhætte. Har man en almindelig håndværkerlampe, kan den også bruges. Lampen peges op i loftet, så lyset reflekteres, og på den måde vil man få et generelt løft, uden at man præcist kan se, hvor lyset kommer fra.

lyssætning - Motiv uden ekstra lys
Motiv uden ekstra lys
Lyssætning - Motiv med ekstra lys
Motiv med ekstra lys
Tags: